← Alle guides

GUIDE

Responsiv redigering: Desktop, tablet og mobil

Over halvdelen af dine besøgende sidder på mobilen, så mobilvisningen er ikke en detalje. I Brizy redigerer du hver skærmstørrelse for sig, uden at ødelægge de andre.

Skift mellem visningerne

Øverst i editoren finder du tre ikoner: desktop, tablet og mobil. Klik for at skifte. Du redigerer altid den visning, du står i.

Sådan hænger de sammen

Desktop er udgangspunktet: Ændringer her nedarves til tablet og mobil. Men justerer du noget PÅ tablet- eller mobilvisningen (for eksempel en mindre skrifttype), gælder den justering kun dér. Det er hele idéen: Ét indhold, tre tilpassede visninger.

Arbejdsgangen, der virker

  1. Byg siden færdig på desktop.
  2. Skift til tablet: Justér det, der knækker, typisk afstande og størrelser.
  3. Skift til mobil: Samme øvelse, med ekstra fokus på tekststørrelser og knapper, der skal kunne rammes med en tommelfinger.
  4. Gem, og tjek siden på din egen telefon. Virkeligheden slår altid forhåndsvisningen.

Det her er præcis den slags, vi løser.

95 % af alle sager er løst inden 24 timer. Du taler direkte med den, der løser opgaven.

JesperMette

Skal vi snakke sammen?

Vi svarer normalt inden dagen er omme. Ring eller send os en mail - om du har et akut problem eller bare vil have en snak så er vi klar.

- Skriv til os

BesøgOlgas Alle 4, 6000 Kolding
Tlf+45 71 99 01 02
ÅbenMan–fre 09–15