Hvad er seo

Du har sikkert hørt om SEO før, uden at vide hvad det egentlig er. Du har sikkert også fået en fornemmelse af, at det er vigtigt for din hjemmeside, men du ved ikke hvorfor? Læs med her, hvor vi giver dig et begyndervenligt indblik i SEO-universet.

... Og hvorfor er det egentligt så vigtigt?

Du har sikkert hørt om SEO før, uden at vide hvad det egentlig er. Du har sikkert også fået en fornemmelse af, at det er vigtigt for din hjemmeside, men du ved ikke hvorfor? Læs med her, hvor vi giver dig et begyndervenligt indblik i SEO-universet. Læs også om, hvordan du skaber det bedste layout på din hjemmeside i vores blog.

SEO står for Search Engine Optimization (søgemaskineoptimering). Det handler om Google, og kampen om at ligge øverst på den første side på Google. SEO er organisk, hvilket betyder at man ikke betaler for at ligge nummer et, men noget man fortjener, hvis ens side er relevant for brugerne, samtidig med at man opfylder Googles retningslinjer. Desværre er det ikke helt så let at ligge nummer et som det lyder; det kræver meget arbejde og viden. At ligge nummer et på Google er ikke noget der kommer fra den ene dag til den anden, det er ofte en længere proces.


"SEO står for Search Engine Optimization (søgemaskineoptimering). Det handler om Google, og kampen om at ligge øverst på den første side på Google."

Hvad er SEO, og hvorfor er det så vigtigt?

Når vi optimerer mod en søgemaskine handler det om at gøre det let for søgemaskinen at finde din side. Google forstår koder og tekst, og derfor prøver vi så vidt muligt at kommunikere mod dette. Det handler om relevans for, at Google forstår dig og din side.

SEO universet er foranderligt. Det betyder, at retningslinjerne for god SEO kan variere og derfor skal man følge Googles opdateringer ift. SEO. Førhen handlede det om at have meget indhold på sin side og mange gentagelser af søgeordet. Sådan er det ikke mere. I dag er det vigtigt for Google, at dit indhold er konkret, relevant og informerende for den der søger.  

Men hvad er relevant indhold? Her handler det om, at vide hvad brugeren søger efter på Google og hertil kan du lave en søgeordsanalyse. 

 

Søgeordsanalyse

Et rigtig godt sted at starte er at lave en søgeordsanalyse. Denne analyse danner grundlag for dit videre SEO-arbejde. Når du skal igang med at lave en søgeordsanalyse handler det om, hvilke ord der er relevante for din hjemmeside eller webshop. Du skal altså undersøge mange forskellige ord, som kan være relevant for din side.

Et godt tip... brug værktøjet Google Keyword Planner, når du skal finde de relevante søgeord til dit website!

Hvis du sælger sko kunne relevante søgeord være “sko til damer,” “billige sko,” “billige damesko,” og mange flere. Derfor starter du med at skrive alle de kombinationer ned som du kommer i tanke om.

Hvis du ikke undersøger dine søgeord på forhånd kan det ske, at dit ord er for generelt, at konkurrencen er alt for hård, og derfor giver det ikke mening at optimere mod det. Det kan også ske, at dit søgeord har nul søgninger og derfor vil det være spild af tid at optimere mod dette. Det kan selvfølgelig også ske, at du har ramt plet og dermed får din hjemmeside eller din webshop flere besøgende, men det vil være højst usædvanligt.

Herefter skal du igang med at undersøge hvert enkelt ord, hvilket betyder, at du skal undersøge, hvor mange der søger på ordet (volumen) og om konkurrencen er høj eller lav. At optimere på et søgeord som ingen søger på er spildt arbejde. Derfor er det meget vigtigt, at ordene bliver undersøgt grundigt. 


Hvad er SEO, og hvorfor er det så vigtigt? - Magio - Web med mere

Hvad er et godt søgeord?

Der findes to forskellige kategorier af søgeord, short tail og long tail søgeord. Hvis du skal finde et par sko og skriver “sko” i din søgning, så vil det være et short tail søgeord. Hvis du derimod skriver “billige sko”, er det et long tail søgeord. 

“sko” - short tail 

“billige sko” - long tail

Som tidligere nævnt, så er relevans noget af det Google vægter højt, og derfor vil man også prøve på at være så præcis og relevant i sine søgeord som muligt. Ofte har short tail ordene mange søgninger, men det kan altså være svært at rangere højt på denne type af søgeord. Et andet aspekt man skal overveje er, at brugere som søger på short tail ord, ofte ikke er særlig langt i deres købsproces.

Et no-go inden for søgeord er at generalisere. Hvis du sælger fairtrade chokolade, skal du ikke bruge ordet “fairtrade” som søgeord, eftersom ordet også kunne indikere fairtrade pasta, fairtrade korn m.m. Men hvis du derimod skriver “fairtrade chokolade” er det helt rigtigt og du går fra at være meget generaliserende til at være specifik. 

Skab struktur med dine overskrifter

At have gode overskrifter skaber struktur for læseren, men det er altså også en hjælpende hånd til Google. Overskrifterne bliver opdelt efter HTML-tags. Det kalder vi også for H-tags og disse overskrifter fortæller Google, hvilke søgeord du finder mest relevant og hvad din side handler om. Når man taler om H-tags skelner man mellem H1, H2, H3, H4, H5, eller H6.


H1: Må kun fremgå på landingssiden én gang, og her fortæller du Google, hvad siden handler om. Derfor er H1 utrolig vigtig.


H2: Denne overskrift må gerne gå igen, og den er ikke ligeså vigtig som H1. Man bruger ofte H2 til at understøtte H1, men den kan også bruges seperat. 


Man bruger sjældent mere end H1 og H2, men bruger du H3, så lad det være understøttende til de andre overskrifter. 


Title Tag

Et title tag, eller også kendt som SEO-titel, er det første møde dine potentielle kunder har med din side. Derfor handler det også om, at du fanger læserens interesse. SEO-titlen er den overskrift som bliver vist i Googles søgeresultater. Dit title-tag bliver også vist oppe i fanebladet og derfor er det vigtigt, at det er beskrivende for den side man er på. Men derudover, så ser Google også på den forbindelse, der er mellem sidens titel og sidens indhold, og desto større overensstemmelse der er, desto bedre forstår Google, hvad siderne handler om. 

Du har nu fået et lille indblik i SEO-universet og der er meget mere man kan lære, hvis man vil. Husk SEO er foranderligt og tidskrævende, det kræver meget arbejde og fokus at skabe gode resultater med SEO. 

Vil kan sørge for, at din side er SEO optimeret.

 

SKAL vi trylle din virksomhed frem?


Hos os er du altid velkommen til at ringe eller komme forbi kontoret, helt uforpligtende. Måske vil du gerne vide mere om det vi tilbyder, eller måske har du brug for et godt råd?

Vi vil gerne lytte på, hvad du har af udfordringer og komme med vores bud på en magisk og unik løsning! Udfyld felterne her så vil vi kontakte dig hurtigst muligt.

Hvad er SEO, og hvorfor er det så vigtigt? - Magio - Web med mere

Ring til os

Eller send os en e-mail

Hvad er SEO, og hvorfor er det så vigtigt? - Magio - Web med mere

Fynsvej 109, 1. sal

6000 Kolding

CVR: 38 41 82 03

Tilmeld dig Magios nyhedsbrev