← Alle guides

GUIDE

Globale blokke og conditions i Brizy

En global blok er et element, der vises på tværs af sider og redigeres ét sted, hvorefter ændringen slår igennem overalt. Header og footer er de klassiske eksempler.

Gør en blok global

Klik på blokkens værktøjslinje, og vælg Gør det globalt (globus-ikonet). Blokken markeres nu som global, og alle ændringer i den gælder alle steder, den vises.

Styr hvor den vises (conditions)

I blokkens indstillinger vælger du betingelserne: Vis på alle sider, kun på udvalgte sider eller alle undtagen bestemte. Du kan kombinere regler, for eksempel “alle sider undtagen forsiden”. Husk at klikke Gem i modal-vinduet, ellers gælder reglerne ikke.

Pas på med globale blokke

Fordelen er også faren: Retter du i en global blok, retter du ALLE steder på én gang. Skal en blok kun ændres på én side, skal den først gøres lokal igen (samme ikon), ellers får du overraskelser andre steder på sitet. Er du i tvivl, så spørg os, før du gemmer. Det er et af de spørgsmål, vi svarer hurtigst på.

Det her er præcis den slags, vi løser.

95 % af alle sager er løst inden 24 timer. Du taler direkte med den, der løser opgaven.