GUIDE
Menuen i Brizy: Indsæt og redigér
Menuen i Brizy er en tostrenget affære: Selve menu-elementet (udseendet) styres i Brizy, mens punkterne (indholdet) styres i WordPress. Når du ved det, er resten nemt.
Punkterne: WordPress
Gå til Udseende → Menuer i WordPress-kontrolpanelet. Her tilføjer, fjerner og sorterer du menupunkterne. Vi har en samlet guide: “Tilpas menuen på dit site”. Ændringerne slår automatisk igennem i Brizy-menuen.
Udseendet: Brizy
Klik på menuen i headeren (eller træk et Menu-element ind fra element-panelet). I værktøjslinjen vælger du, hvilken WordPress-menu elementet skal vise, og styrer typografi, farver, afstand mellem punkter og hover-effekt.
Mobilmenuen
På tablet og mobil bliver menuen til et burger-ikon, der folder ud. Klik på menu-elementet i mobilvisningen for at style ikonet og den udfoldede menu. Tjek altid, at alle punkter kan nås med tommelfingeren, og at intet er skjult bag logoet.
