← Alle guides

GUIDE

Kom godt i gang med Divi

Divi fra Elegant Themes er både et tema og en visuel builder, og har dit site den, redigeres alt direkte på siden: Klik på det, du vil ændre, og skriv løs.

Åbn builderen

Åbn siden, og klik Aktivér Visual Builder i den sorte topbjælke (eller Redigér med Divi Builder fra sideoversigten). Nu er alt på siden klikbart.

Sådan tænker Divi

  • Alt er bygget i tre lag: sektioner (blå), rækker (grøn) og moduler (grå). Farven på rammen fortæller altid, hvilket lag du har fat i.
  • Hvert lag har sit tandhjul med indstillinger i tre faner: Indhold, Design og Avanceret.
  • Plus-knapperne tilføjer nye sektioner, rækker og moduler; træk i flytte-ikonet for at omarrangere.

Gem rigtigt

Klik på de tre prikker nederst midt på siden for at folde bundpanelet ud, og tryk Gem. Divi gemmer IKKE automatisk, så gør det til en vane undervejs. Fortryd med Ctrl+Z, og find historikken i bundpanelets ur-ikon, hvis noget skal rulles længere tilbage.

Det her er præcis den slags, vi løser.

95 % af alle sager er løst inden 24 timer. Du taler direkte med den, der løser opgaven.

JesperMette

Skal vi snakke sammen?

Vi svarer normalt inden dagen er omme. Ring eller send os en mail - om du har et akut problem eller bare vil have en snak så er vi klar.

- Skriv til os

BesøgOlgas Alle 4, 6000 Kolding
Tlf+45 71 99 01 02
ÅbenMan–fre 09–15